Undertegnede anerkender den fantastiske røgalarm, jeg ejer

Med ét lød der en larmende lyd. Min primære indskydelse gik på, at det var ovenud belastende, for følte mig udkørt, og ville bare gerne gå til ro. Umiddelbart derefter slår det mig, at det er min aktive røgalarm, der er aktiv. Atter er min første tanke ikke at stikke af, uanset at en brugbar røgalarm er designet til at opfylde den opgave at varsko om snarlig livsfare. Min mekaniske tanke var derimod: den røgalarm er ovenud eneverende!

Det bliver klart for mig, at den opbrugte røgalarm lutter er i stykker, idet undertegnede omgående indser, at det ik’ er en brand, som har sat den i gang dens start. Det er nautrligt en forbløffelse at opdage, at min røgalarm bare gik i gang på grund af et minus. Alligevel fortsætter min røgalarm ved med at være irriterende. Røgalarmer er naturligvis designet på den led, at de ikke bare kan slukkes. Røgalarmer er designet til for tid og evighed at være lydhør. Da jeg bliver klar over, at min røgalarm er gået i gang, på grund af den har brug for batteri, er min opmuntring selvfølgelig svimlende. Da jeg direkte efterfølgende finder ud af, at røgalarmer er skabt således, at dens advarsel ikke stopper, når batteriet fjernes, føler jeg mig en smule utidig.

Åbenlyst er det smart sådan, som røgalarmer er produceret. På samme tid kan jeg ikke abstrahere fra, hvordan min røgalarm kuldkastede en halv nat! Jeg kunne ganske enkelt ikke afbryde min røgalarm, upåagtet mange brave tests. Efterfølgende føler jeg mig bevares glad for, at der ikke var ildebrand i mit køkken, desuden priser jeg mig lykkelig over, hvor fabelagtigt røgalarmer er skabt.