Pillefyr – Væk med vores aldrende fyr

Vores varmeomkostning har nået op på et skræmmende beløb med et par varmeglade tøser i husholdningen, der altid render rundt og skruer op for radiatorene, så snart de kommer hjem fra skole og SFO – og så kommer vi forældre ellers hjem fra arbejde til tropestemning og en åben dør til haven. ”Jamen så kan Pepsi (hunden) gå ud og ind”, som de kærligt forklarer. Suppleret med tanker om en lidt strengere opdragelsen af de 2 tøsebørn, har min kone og jeg nu brugt penge på et pillefyr (www.vestfynsvarmecenter.dk/index.php/component/content/article/45-fremtiden-er-pillefyr-fra-kostrzewa). Sådan et skulle angiveligt halvere vores omkostninger. Og med lidt argumentation over for ungerne bliver der bedre råd til en mere sydliggående ferietur end vores uge med camping i Rågelege. Vores mosgroede fyr var alligevel så skrantende, at det var uundgåeligt at anskagge noget nyt. Vores udregninger viser, at et pillefyr er det med den mindste tilbagebetaling. Samt at et pillefyr giver overskud når vi har passeret 35 måneder. Jeg og konen besluttede os for et almindeligt pillefyr, på trods af, at konen et øjeblik var begejstrede ved idéen om at anskaffe et pillefyr med pejs. Og det kunne skam være idyllisk med pejs i stuen, men opbygningen af stuen er desværre ikke egnet til det. På den positive side ejer vi i husstanden nu et stk pillefyr, der indrømmet kræver rens og skal forsørges med piller jævnligt, men som udover det er miljøvenlig og har en ren forbrændingsproces (kan jeg læse mig til).